Emma Gads takt og tone – før, under og efter festen

Emma Gad, takt og tone, har flere rettesnore for korrekt etikette. Men fra Emma Gads første udgivelse af “Takt og Tone. Hvordan vi omgaas”, udkom første gang i 1918, er “reglerne”, blevet en del mere uformelle.

Alligevel er nedenstående retningslinier stadigvæk rigtige gode tips til, hvordan du gebærder dig til såvel de finere fester, som til Tante Annas 70 års fødselsdag.

 

FØR FESTEN

Blomster
En værtsgave (ud over begivenhedsgaven) kan sagtens være en fin buket. Men en buket SKAL altid sendes i forvejen. Det betragtes som direkte uhøfligt, såfremt man selv ankommer med buketten til festen, og på den måde tvinger værtinden/værten, til at bruge tid på at klargøre buketten i køkkenet, istedet for at være en god værtinde/vært for sine gæster. Fordelen ved at sende buketten i forvejen, er også at det giver værtsparret mulighed for at medtage buketten i opdækning/pynten til festen.

Ankomsttid
Er du f.eks. inviteret til kl. 19:00, er korrekt ankomsttid mellem 19:02 og 19:15. Man møder aldrig tidligere end det inviterede tidspunkt, og kan du se, du bliver forsinket, skal du straks meddele dette til værtsparret. Husk for god ordens skyld at sige: “I skal ikke vente. Bare gå til bords”.

Bordplan
Er der bordplan, er det god pli straks at orientere sig om,hvor man skal sidde, og hvem man skal have til borddame/herre. På den måde, kan man straks sætte sig til bords, når værtsparret byder til bords.

 
UNDER FESTEN

Bordplan
Bordherren følger sin borddame til bords. Ingen sætter sig, før værtsparret har sat sig. Bordherre trækker stolen ud for sin borddame, hjælper med at få stolen ind, hvis nødvendigt. Bordherren pligt er også at sikre, at såvel borddame som ham selv, har servietten anbragt på skødet. Bordherren fjerner bordkort, og placerer dem på bordet, så navnet er synligt for de øvrige gæster ved bordet.

Skål
Det er nu, de pæne bordmanerer viser sig ! Værten byder velkommen og hilser. Ingen drikker før værten.
Vinglas løftes på stilken med højre hånd. Eneste undtagelse er cognacglas, der holdes på kuplen.
Når der skåles, klinker man IKKE glas. Glasset løftes højest svarende til øverste skjorteknap, der hilses og drikkes, herefter hilses af, og glasset placeres tilbage på bordet.

 
EFTER FESTEN

Takke
Det er god pli, at du dagen efter festen, ringer til værtsparret og takker for festen. Ros gerne værtindens påklædning, øvrige gæster, udsmykning m.m. Har du ikke mulighed for at ringe, kan evt. takkekort sendes istedet.

 
Kilde: EMMA GAD: Selskabslivets ABC af Inge Correll.

Kontakt

braendgaard68@gmail.com 30701516 Langgade 5, 7600 Struer

Samarbejdspartnere